HPF er en ny betegnelse, som vi har sat på vores EK Organic Merino. HPF betyder, at garnet er håndfarvet og plantefarvet, men ellers er det præcis den samme, skønne kvalitet, som du er vant til fra vores økologisk merinogarn.
Vores håndfarvede garner er primært farvet på planter fra Marias ”farm” i Nielstrup, som udgøres af en tidligere planteskole.
Planteskolen solgte til anlægsgartnere mv., så det er ikke en traditionel planteskole med store drivhuse og sådan men tværtimod et ret pænt skovområde. Planteskolen blev nedlagt for mange år siden, og træer og buske får lov til at vokse vildt – uden sprøjtning og gødning. Der bliver kun ryddet stier, så man kan komme igennem og generelt tyndet ud, så alt har de bedste betingelser for at vokse.
Vi farver blandt andet på hassel, birk, eg, hestehov, liguster, galler og meget mere.
Der importeres dog tørret kraprod, cochenille og indigo. Brune og beige nuancer er lavet på friske fynske valnødder.
Der bliver brugt opsamlet regnvand ved farvning. Dels for at spare på vores dyrebare drikkevand, men også fordi regnvand er blødere end det vand, der kommer ud af vandhanen.
Vores anbefalinger til din brug af vores håndfarvede garner:
Hvis du bruger en farve, som ”melerer”, og du skal bruge mere end ét fed, så kan du med fordel strikke med skiftevis 1-2 pinde af det ene fed og 1-2 pinde af det andet fed. Så vil farven lægge sig mere jævnt, og overgangen mellem feddene vil ikke være tydelig.
Vores håndfarvede garner bør vaskes i hånden, og det må ikke hænges til tørre i solen.
Hvis du syntes, at garnet føles en anelse fedtet, når du åbnet feddet, så er der ikke noget galt – det kan blot være irriterende. Hvis du syntes, garnet er for fedtet, kan du håndvaske det inden brug – det kan sagtens tørre, selv om du vasker det i hele feddet.
Der kan være overskudsfarve ved første vask, men du får IKKE farve på fingrene, når du strikker af det. Vi anbefaler, at du vasker arbejdet for sig selv eller sammen med lignende farver.