Hos Ecoknitting finder du et nøje udvalgt sortiment af uldgarn til både små og store strikkeprojekter. Fælles for garnerne er fokus på gode naturfibre, kvalitet og ansvarlig produktion – og vi har selvfølgelig masser af økologisk og GOTS-certificeret garn på hylderne.
Her finder du alt fra vores eget EK Organic Merino til uldgarner fra blandt andre BC Garn, Kremke og Rosy Green Wool. Udvalget spænder fra helt blød merinould til garner med mere struktur og karakter, så der er noget til både babystrik, sweatre, cardigans, sjaler og meget mere.
Vi holder især af garn, hvor man kan mærke fibrenes naturlige egenskaber. Uld er fantastisk at arbejde med: det varmer, kan absorbere fugt og er samtidig åndbart – og med den rette behandling kan et godt stykke uldstrik holde i rigtig mange år.
Er du i tvivl om, hvilket uldgarn du skal vælge?
Kig gerne på strikkefasthed og løbelængde, hvis du leder efter et alternativ til garnet i en opskrift. Og du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp til at finde det helt rigtige garn til dit projekt