Fraling Alpaca Olivia (Lys grå/off white)
Fraling Alpaca er alpacauld fra Janette Fralings alpacaer i Toksværd på Sjælland. Til hverdag indgår dyrene i Janettes terapiarbejde, men deres pels skal selvfølgelig holdes, og det er blevet til et lækkert garn, som du nu kan købe hos Ecoknitting.
Denne uld kommer fra Olivia, som er født i Chile i 2020. Olivia er lys med små lysebrune pletter, og den spundne uld bliver en meget lys grå over mod off white.
Den meget lyse grå ses tydelig, hvis man i sollys holder garnet op mod Konrad, som er helt lysegrå.
Olivia er en kær hoppe som er virkelig glad for græs. Hun er mor til Mickey. Olivia er ikke vant til så meget håndtering udover det helt basale. Hun er ikke grimetrænet.
Hun er en dygtig og beskyttende mor. Mickey måtte suppleres med flaske lige efter flytningen, og der beskyttede hun ham rigtig meget i den proces, hvor han skulle til at spise mere. Hun var en mor der savnede ham i den første tid efter fravænning.
På billedet ses Olivia sammen med datteren Jasmin, som er fra 2024.
Løbelængde: 200 meter - 116 - 130 g per fed
Indhold: 100% dansk alpacauld
Vask: Håndvask
Garnet er spundet hos Alpax i Polen.