ecoknitting
Golden Way - Ærmeløs Top - KUN opskrift
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Golden Way er en enkel og anvendelig vest med en flot V-hals, fine i-cord-kanter og en integreret lomme, der giver designet lidt ekstra karakter.
Vesten strikkes sømløst oppefra og ned i det bløde Rosy Green Wool Cheeky Merino Joy.
Arbejdet begynder øverst på rygstykket, som formes med vendepinde. Herefter formes skuldre og ærmegab med udtagninger. Rygstykkets masker sættes til hvile, mens forstykkerne strikkes hver for sig for at danne V-halsen. Når V-halsen er formet, samles forstykkerne, og kroppen strikkes rundt.
Undervejs strikkes den integrerede lomme, som både er en fin detalje i det færdige design og giver lidt variation på pindene.
Til sidst afsluttes halsudskæring og ærmegab med i-cord-kanter, som giver Golden Way et enkelt og veldefineret udtryk.
Konstruktion
- Strikkes sømløst oppefra og ned
- Ryggen formes med vendepinde
- V-hals
- Integreret lomme
- I-cord-kanter ved hals og ærmegab
Garn: Rosy Green Wool Cheeky Merino Joy
Fiber: 100 % økologisk merinould
Løbelængde: 320 m / 100 g
Farve på modellen: Melange Honey Pie
Golden Way findes i 9 størrelser - fra XS til L5.
Opskriften er på dansk, og du modtager den som PDF ved bestilling.
Cheeky Merino Joy er et blødt og elastisk merinogarn med en flot maskedefinition, som passer rigtig godt til Golden Ways enkle konstruktion og fine detaljer.
